LD-loven § 4d

Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond.

Lov nr. 7 af 9. januar 1980, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025 og lov nr. 1623 af 16. december 2025

Kapitel 3. Administration

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 4d

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ellers selv ville udføre, til en leverandør.

Stk 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal sikre, at outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter ikke foregår på en måde, der kan

  1. 1) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

  2. 2) medføre en unødig forøgelse af den operationelle risiko,

  3. 3) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholder sine forpligtelser, eller

  4. 4) være til hinder for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond til enhver tid kan tilbyde de berettigede lønmodtagere en tilfredsstillende service.

Stk 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet i forbindelse med indgåelse af aftale om outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere underrette Finanstilsynet om væsentlige forandringer i de funktioner eller aktiviteter, der er nævnt i 1. pkt

.

Stk 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ansvarlig for samtlige outsourcede funktioner eller aktiviteter.

Stk 5. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne i denne bestemmelse eller regler fastsat i medfør af stk. 6

.

Stk 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

  1. 1) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansvar og kontrol med en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,

  2. 2) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interne retningslinjer for outsourcing og

  3. 3) krav, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond som minimum skal sikre at leverandører til enhver tid skal opfylde, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her