LD-loven § 10b

Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond.

Lov nr. 7 af 9. januar 1980, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025 og lov nr. 1623 af 16. december 2025

Kapitel 5 a. Tilsyn m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10b

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfond med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til leverandører og underleverandører med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Stk 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk 5. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Stk 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet, og for den information, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her