Kystbeskyttelsesloven § 18a

Lov om kystbeskyttelse m.v..

Lov nr. 108 af 5. marts 1988, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 28. februar 2025

Bekendtgørelsen finder anvendelse på dømte, der er meddelt tilladelse til udgang eller prøveløsladelse med vilkår om elektronisk overvågning efter bekendtgørelse nr. 244 af 23. marts 2018 om forsøgsordning med vilkår om elektronisk overvågning ved udgang og prøveløsladelse, samt dømte, der meddeles tilladelse til udgang eller prøveløsladelse fra den 5. april 2019 efter denne bekendtgørelse. Den 31. december 2019 bortfalder iværksatte vilkår om elektronisk overvågning, medmindre andet bestemmes inden denne dato.

Kapitel 4. Klage og søgsmål

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 18a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Klageberettigede vedrørende afgørelser efter loven er

  1. 1) adressaten for afgørelsen,

  2. 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

  3. 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,

  4. 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

  5. 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

  6. 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

  7. 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

  8. 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Stk 2. Miljøministeren og andre offentlige myndigheder er klageberettigede vedrørende kommunalbestyrelsens afgørelser.

Stk 3. Ved klage efter stk. 1, nr. 6-8

, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

Stk 4. Fristen for at klage efter stk. 1

og 2 er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort.

Stk 5. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk 6. Videresender myndigheden klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk 7. Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk 8. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk 9. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 5, 4.

og 5. pkt. , og stk. 6 ikke anvendelse.

Stk 10. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan bestemme, at klage ikke har opsættende virkning. Klage efter § 6, stk. 1

eller 2 , har ikke opsættende virkning, når klageadgangen er afskåret efter § 18, stk. 4 .

Stk 11. En afgørelse i henhold til § 6

kan ikke indbringes for domstolene, før afgørelsen har været prøvet i henhold til § 18, stk. 1 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her