Kystbeskyttelsesloven § 16b
Lov om kystbeskyttelse m.v..
Lov nr. 108 af 5. marts 1988, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 28. februar 2025Bekendtgørelsen finder anvendelse på dømte, der er meddelt tilladelse til udgang eller prøveløsladelse med vilkår om elektronisk overvågning efter bekendtgørelse nr. 244 af 23. marts 2018 om forsøgsordning med vilkår om elektronisk overvågning ved udgang og prøveløsladelse, samt dømte, der meddeles tilladelse til udgang eller prøveløsladelse fra den 5. april 2019 efter denne bekendtgørelse. Den 31. december 2019 bortfalder iværksatte vilkår om elektronisk overvågning, medmindre andet bestemmes inden denne dato.
Kapitel 3. Øvrige foranstaltninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16b
På søterritoriet og på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan der efter tilladelse fra miljøministeren foretages
1) videreførelse ved bypass nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., eller
2) nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, jf. § 20 c i lov om råstoffer , i form af kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse efter § 3 , eller etablering af anlæg eller opfyldning i henhold til en tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr. 1 eller 2 .
Stk 2. Miljøministeren kan stille vilkår for tilladelser udstedt i medfør af stk. 1 .
Stk 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 2 , til nyttiggørelse kan afslås, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1 . Ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2 , kan i så fald anses som ansøgning om tilladelse til videreførelse i henhold til stk. 1, nr. 1 .
Stk 4. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til § 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet eller om nyttiggørelse i henhold til § 20 b i lov om råstoffer kan, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1 , anses som ansøgning herom. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til § 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet kan, hvis 1. pkt . ikke finder anvendelse og materialet er egnet til nyttiggørelse, anses som ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2 .
Stk 5. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om krav til ansøgning om tilladelse efter stk. 1 , herunder om, hvilke oplysninger ansøgeren skal tilvejebringe, og om, at ansøgning skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. Ministeren fastsætter nærmere regler om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1 , herunder om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om behandlingen af sagerne i øvrigt.
Stk 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager videreførelse eller nyttiggørelse, skal give oplysninger herom, bl.a. om beliggenhed, art og mængde af de sedimenter, der videreføres eller nyttiggøres, om anvendelsen heraf og om, at oplysningerne skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her