Kulbrinteskatteloven § 4

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven).

Lov nr. 175 af 28. april 1982, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. maj 2025

Kapitel 2. Særlige regler om opgørelsen og ansættelsen af den skattepligtige indkomst

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Den skattepligtige ansættes særskilt til skat af følgende indtægter:

  1. 1) indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter;

  2. 2) indtægt fastsat som en andel af de indvundne kulbrinter eller værdien heraf;

  3. 3) fortjeneste eller tab ved direkte eller indirekte afståelse af bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning eller indvinding af kulbrinter;

  4. 4) fortjeneste i form af indtægtsførelse af en negativ driftsmiddelsaldo som omhandlet i afskrivningslovens § 8, stk. 1

    , for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3 , og § 8 ;

  5. 5) fortjeneste eller tab som omhandlet i afskrivningslovens § 9

    , for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3 , og § 8 ;

  6. 6) fortjeneste som omhandlet i afskrivningslovens § 21

    , i det omfang aktiverne er anvendt i forbindelse med indvinding af kulbrinter;

  7. 7) finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden.

Stk 2. Salgsværdien af kulbrinter, der udtages af den skattepligtige til forarbejdning eller eget brug, medregnes ved indkomstopgørelsen.

Stk 3. Fortjeneste eller tab efter stk. 1, nr. 3

, opgøres som forskellen mellem det ved afståelsen opnåede vederlag og anskaffelsesomkostningerne med fradrag af afskrivninger, der er foretaget efter § 9 . Hvis den skattepligtige modtager betaling, i form af at erhververen afholder efterforskningsomkostninger, som den skattepligtige i henhold til en tilladelse efter § 13, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund er forpligtet til at afholde, beskattes fortjeneste efter stk. 1, nr. 3-6 , i takt med at de pågældende efterforskningsomkostninger afholdes, dog senest i det tredje indkomstår efter afståelsen. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overdragelse mellem koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2 .

Stk 4. Den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-11

. For foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 , opgøres den særskilte indkomst efter de for indregistrerede aktieselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 , gældende regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-11 . Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt i stk. 1 og 2 . Der indrømmes ikke fradrag for salgsprovisioner, rabatter eller lignende ved overdragelse af kulbrinter mellem foretagender, der må anses for indbyrdes afhængige.

Stk 5. Skat, der betales af indkomst som nævnt i stk. 1

og 2 , tilfalder staten.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her