Kulbrinteskatteloven kapitel 3 B
Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven).
Lov nr. 175 af 28. april 1982, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. maj 2025Kapitel 3 B. Lempelse for investeringer i indkomstårene 2017-2025
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 20F
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst vælge at anvende reglerne i dette kapitel for betalinger, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Betalingen medregnes i anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3 , der anvendes som nævnt i § 8, stk. 1 .
2) Betalingen gennemføres inden for perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2025.
3) Anskaffelsen af driftsmidlerne sker i henhold til en plan, der er godkendt eller skal godkendes efter § 10, stk. 2 eller 3, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund , og som er indsendt til godkendelse inden for perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2025.
4) Planen som nævnt i nr. 3 er godkendt senest i indkomståret 2026, og betingelserne for at påbegynde afskrivning på driftsmidlerne, jf. afskrivningslovens § 3 , er opfyldt senest i indkomståret 2026.
Stk 2. Den skattepligtiges valg af reglerne i dette kapitel skal foretages i forbindelse med rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt. Når den skattepligtige har valgt at anvende reglerne i dette kapitel, er valget bindende for samtlige betalinger omfattet af stk. 1 i det pågældende og efterfølgende indkomstår.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her