Kulafgiftsloven § 8d
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v..
Lov nr. 265 af 9. juni 1982, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 28. maj 2025, som ændret ved lov nr. 1564 af 21. december 2010, lov nr. 138 af 25. februar 2020, lov nr. 2606 af 28. december 2021, lov nr. 1776 af 29. december 2025 og lov nr. 1778 af 29. december 2025Eksamensudvalget yder bistand m.v. ved de i § 1, stk. 2 , nævnte eksamener og prøver, der afholdes efter den 1. oktober 2016. Revisorrådet kan dog for prøver, der afholdes i 4. kvartal 2016, varetage de i § 11 nævnte opgaver.
§ 8d
Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varer, der anvendes til kemisk reduktion.
Stk 2. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes i elektrolyse. For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Stk 3. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Stk 4. Nedsættelsen af tilbagebetaling af afgift efter § 8 a finder ikke anvendelse for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur. For denne varme og disse varer nedsættes tilbagebetaling af afgift efter § 8 med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau).
Stk 5. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1-4 , at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk 6. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1-4 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1-4 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. § 8, stk. 4, nr. 4 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 7. Afgiftspligtige kan vælge, at tilbagebetalingen efter stk. 1-4 kan beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 5,7 kr. pr. GJ (2015-niveau) delt med afgiftssatsen i § 7, stk. 3, 2. pkt. , ganget med 1 over 1,2.
Stk 8. Satserne i stk. 1-4 og 7 reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her