Kommunal- og regionalvalgloven § 86
Lov om kommunale og regionale valg.
Lov nr. 140 af 8. marts 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 22. september 2025, som ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025Kapitel 8. Opgørelsen af valget
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 86
Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. § 24, stk. 2 , foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde:
1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. § 78, stk. 2 , divideres med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal.
2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt.
Stk 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3 , er valgt i partilistens rækkefølge.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her