Kørekortbekendtgørelsen § 51

Bekendtgørelse om kørekort.

Bekendtgørelse nr. 718 af 20. august 2026

I medfør af § 56, stk. 7

, § 56 a , § 56 b , § 57 , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :

Kapitel 1. Erhvervelse af kørekort

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 51

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år, jf. dog § 49

.

Stk 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk 3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i.

Stk 4. Godkendte kørelærere kan få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden at aflægge særlig køreprøve, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for godkendelse.

Stk 5. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt.

, gælder tilsvarende for personer, der inden for de sidste fem år før ansøgningstidspunktet jævnligt har virket som prøvesagkyndige eller køredommere. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for beskikkelse og erfaring.

Stk 6. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78, stk. 2

, nævnte betingelse.

Stk 7. Kommunalbestyrelsen sender ansøgningen til Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til ansøgeren.

Stk 8. Såfremt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes udstedt, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her