Kørekortbekendtgørelsen § 43
Bekendtgørelse om kørekort.
Bekendtgørelse nr. 718 af 20. august 2026I medfør af § 56, stk. 7 , § 56 a , § 56 b , § 57 , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 1. Erhvervelse af kørekort
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 43
Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 24 år, jf. dog stk. 2-5 , og
1) har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver, eller
2) har erhvervet kørekort til kategori A2 og har bestået en praktisk prøve på en motorcykel, kategori A, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver.
Stk 2. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 22 år, hvis den pågældende har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A2 og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver.
Stk 3. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, men kørekortet giver ikke ret til at føre andre kategori A køretøjer end trehjulet motorcykel med en motoreffekt over 15 kW og trehjulet bil med en motoreffekt over 15 kW, før alders- og erfaringsbetingelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt.
Stk 4. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver, når vedkommende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Før alders- og erfaringsbetingelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten.
Stk 5. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, og har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A2 og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet erhverves som led i uddannelse til mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 22 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her