Kørekortbekendtgørelsen § 14
Bekendtgørelse om kørekort.
Bekendtgørelse nr. 718 af 20. august 2026I medfør af § 56, stk. 7 , § 56 a , § 56 b , § 57 , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 1. Erhvervelse af kørekort
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14
Sædvanlig bopæl
Med sædvanlig bopæl forstås i denne bekendtgørelse det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning. Er den pågældende en person uden erhvervsmæssig tilknytning, skal der bestå en personlig tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem vedkommende og dennes bopælssted.
Stk 2. Sædvanlig bopæl anses for etableret på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark med henblik på opfyldelse af en af de i stk. 1 nævnte betingelser.
Stk 3. En person, som alene har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, anses for at have sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende har sin personlige tilknytning, såfremt vedkommende regelmæssigt vender tilbage dertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis den pågældende opholder sig i Danmark med henblik på at udføre et tidsbegrænset erhverv.
Stk 4. Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke i sig selv, at den pågældende opnår sædvanlig bopæl i Danmark.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her