Kørekortbekendtgørelsen § 120
Bekendtgørelse om kørekort.
Bekendtgørelse nr. 718 af 20. august 2026I medfør af § 56, stk. 7 , § 56 a , § 56 b , § 57 , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 11. Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 120
Ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort
Ansøgning om ombytning af færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort indgives endeligt til kommunen. Ansøgningen kan indgives til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 4, stk. 1 . Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 9 . Ansøgeren skal endvidere ved ansøgningens indgivelse aflevere det kørekort, som ønskes ombyttet, til kommunen. Bestemmelserne i § 4, stk. 2 , og § 7, stk. 2 , samt § 10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk 3. Såfremt kørekortet ikke er udfærdiget med latinske bogstaver skal ansøgningen vedlægges ét af følgende dokumenter:
1) Et internationalt kørekort udstedt i henhold til International konvention angående kørsel med motorkøretøjer, Paris af 24. april 1926, International færdselskonvention af 19. september 1949 eller Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik.
2) En bekræftet oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.
3) En bekræftet oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en uddannet translatør eller lignende i Danmark. Udgifterne til fremskaffelse af dokumenterne afholdes af ansøgeren.
Stk 4. Ansøgning om ombytning af kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland eller i et EU- eller EØS-land, jf. dog § 123, stk. 3 , skal vedlægges en lægeattest, jf. § 6, stk. 1-5 . Bestemmelsen i § 55 finder tilsvarende anvendelse.
Stk 5. Ved ombytning af færøske og grønlandske kørekort, andre kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, forsyner kommunen det udstedte kørekort med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages.
Stk 6. Udstedelse af dansk kørekort på grundlag af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land sker på grundlag af Kommissionens afgørelse af 14. oktober 2016 om ækvivalens mellem kategorier af kørekort.
Stk 7. Opfylder ansøgeren betingelserne for ombytning af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 5 .
Stk 8. Kommunalbestyrelsen kan, når der indgives ansøgning om ombytning af kørekort, udstede et midlertidigt kørekort.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her