Kørekortbekendtgørelsen § 118

Bekendtgørelse om kørekort.

Bekendtgørelse nr. 718 af 20. august 2026

I medfør af § 56, stk. 7

, § 56 a , § 56 b , § 57 , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :

Kapitel 11. Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 118

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 180 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. dog stk. 2

.

Stk 2. Kørekortet skal være udfærdiget med latinske bogstaver eller være ledsaget af ét af følgende dokumenter:

  1. 1) Et internationalt kørekort udstedt i henhold til International konvention angående kørsel med motorkøretøjer, Paris af 24. april 1926, International færdselskonvention af 19. september 1949 eller Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik.

  2. 2) En bekræftet oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.

  3. 3) En bekræftet oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en uddannet translatør eller lignende i Danmark.

Stk 3. By-, land- og transportministeren kan efter indstilling fra Færdselsstyrelsen træffe nærmere bestemmelser om udvidelse af fristen for ombytning af kørekort udstedt af visse lande, jf. stk. 1

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her