Kørekortbekendtgørelsen § 113
Bekendtgørelse om kørekort.
Bekendtgørelse nr. 718 af 20. august 2026I medfør af § 56, stk. 7 , § 56 a , § 56 b , § 57 , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 11. Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 113
Bestemmelser for kørekortindehavere med midlertidigt ophold i Danmark
Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et af følgende gyldige kørekort:
1) Kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land.
2) Færøsk kørekort eller et digitalt færøsk kørekort, jf. § 13 .
3) Grønlandsk kørekort.
4) Midlertidigt kørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige.
5) Andre udenlandske kørekort end de i nr. 1 nævnte, hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er ledsaget af en bekræftet oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil, eller som er udfærdiget af en uddannet translatør eller lignende i Danmark.
6) Internationalt kørekort udstedt i henhold til International konvention angående kørsel med motorkøretøjer, Paris af 24. april 1926, International færdselskonvention af 19. september 1949 eller Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik.
Stk 2. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategorier i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet.
Stk 3. Et kørekort, som er udstedt i et andet EU- eller EØS-land i en periode, hvor førerretten er begrænset, frakendt eller inddraget i Danmark, er ikke gyldigt til kørsel i Danmark.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her