Kørekortbekendtgørelsen kapitel 10
Bekendtgørelse om kørekort.
Bekendtgørelse nr. 718 af 20. august 2026I medfør af § 56, stk. 7 , § 56 a , § 56 b , § 57 , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 15, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 12. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 787 af 18. juni 2025 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :
Kapitel 10. Generhvervelse af førerretten
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 102
Ansøgning om generhvervelse af førerretten, efter at denne er inddraget eller frakendt ubetinget, indgives endeligt til kommunen. Ansøgningen kan indgives til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk 2. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 2 , skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. § 64, stk. 6 , finder tilsvarende anvendelse for A/T-kursusbeviser. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis førerretten er frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4 , om udskudt frakendelse, som følge af spirituskørsel begået på lille knallert.
Stk 3. Er førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt ubetinget som følge af overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid og største tilladte totalvægt, jf. færdselslovens § 129 b , skal ansøgningen vedlægges dokumentation for gennemført kursus i lastsikring og overlæs og kursus i køre- og hviletidsregler og brug af takografen.
Stk 4. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 4, stk. 1 . Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 9 . Bestemmelserne i § 4, stk. 2 , og § 7, stk. 2 , samt § 10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk 5. Er førerretten inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest, jf. § 6, stk. 1-5 . I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her