Klientkontovedtægten § 17

Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler.

Bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2025

Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler (Klientkontovedtægten) er udarbejdet af Advokatrådet og godkendt af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 127, 2. pkt.

, jf. senest bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2025.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I de i § 16, stk. 2

, nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor der fremkommer klage over en advokats, et fællesskab af advokaters eller et advokatselskabs virksomhed, eller hvor Advokatrådet i øvrigt finder særlig anledning dertil, kan rådet beslutte at undersøge, om advokaten, fællesskabet af advokater eller advokatselskabet overholder reglerne om behandlingen af betroede midler. Advokatrådet kan udpege en revisor til at gennemføre undersøgelsen.

Stk 2. Den, hos hvem undersøgelse er besluttet i medfør af stk. 1

, har pligt til efter anmodning at give rådet eller den revisor, som er udpeget til at foretage undersøgelsen, oplysninger om sin forretningsførelse og økonomiske forhold af betydning for undersøgelsen, herunder advokatens eller medejerens personlige økonomi. Den pågældende skal give adgang til alt materiale, som revisor eller rådet skønner har betydning for undersøgelsen.

Stk 3. Udgifterne ved fremskaffelse af revisorattest eller foretagelse af undersøgelse i de i stk. 1

og § 16, stk. 2 , nævnte tilfælde afholdes af Advokatsamfundet, såfremt det viser sig, at forholdene hos den, hvis virksomhed har været undersøgt, er og har været i orden. I modsat fald skal pågældende selv afholde udgifterne. Advokatrådet kan dog bestemme, at udgifterne helt eller delvis afholdes af Advokatsamfundet, når omstændighederne taler derfor.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her