Kildeskatteloven § 53

Kildeskatteloven.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1691 af 30. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 369 af 9. april 2025, lov nr. 562 af 27. maj 2025, lov nr. 750 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 615 af 30. juni 2026

Afsnit V Opkrævning af indkomstskat m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 53

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Antager den skattepligtige, at vedkommendes indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra grundlaget for forskudsskatten som fastsat efter § 52, stk. 1-4

, kan den skattepligtige anmode told- og skatteforvaltningen om, at grundlaget fastsættes under hensyn hertil. I det omfang told- og skatteforvaltningen finder den skattepligtiges oplysninger i anmodningen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges anmodningen til grund ved fastsættelsen af forskudsskatten.

Stk 2. I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for forskudsskatten efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige fra grundlaget efter § 52, stk. 1-4

. Den skattepligtige underrettes samtidig med modtagelsen af forskudsopgørelsen om baggrunden for afvigelsen af grundlaget. Har den skattepligtige forinden modtaget underretning om forskudsskatten efter de regler, som skatteministeren kan fastsætte efter § 52, stk. 4 , finder stk. 5 tilsvarende anvendelse.

Stk 3. I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de betingelser, som er nævnt i stk. 1

, anmode told- og skatteforvaltningen om at få grundlaget for forskudsskatten ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende under de betingelser, som er nævnt i stk. 2 , ændre grundlaget for forskudsskatten efter § 52 eller stk. 2 , hvis ændringen overstiger en fastsat grænse, jf. stk. 4 .

Stk 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, at ændring efter stk. 3, 2. pkt.

, kan ske, hvis ændringen overstiger visse grænser.

Stk 5. Told- og skatteforvaltningen skal underrette den skattepligtige om en påtænkt ændring af grundlaget for forskudsskatten og om baggrunden herfor. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at ændringen vil blive gennemført som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet udtalelse imod ændringen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra dateringen af underretningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, gennemføres ændringen som varslet uden yderligere underretning.

Stk 6. Til brug ved afgørelser efter stk. 2

og stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen afkræve den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 5 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her