Jordforureningsloven § 38l

Lov om forurenet jord.

Lov nr. 370 af 2. juni 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, lov nr. 278 af 17. april 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023 og lov nr. 322 af 2. april 2024

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 4 b. Afhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter på listevirksomheder og husdyrbrug

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 38l

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Er der udarbejdet en basistilstandsrapport for virksomheden, jf. § 35 c i lov om miljøbeskyttelse

, og viser vurderingen efter § 38 k , at de pågældende aktiviteter har medført væsentlig forurening af jord og grundvand sammenholdt med den tilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten, skal driftsherren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at fjerne denne forurening, så virksomhedens areal føres tilbage til den tilstand, der er konstateret i basistilstandsrapporten. Er disse foranstaltninger ikke tilstrækkelige til at fjerne forurening, der er en følge af de pågældende aktiviteter, og som udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal driftsherren foretage foranstaltninger over for forureningen, så det sikres, at den ikke udgør en sådan risiko.

Stk 2. Er der ikke udarbejdet en basistilstandsrapport for virksomheden eller husdyrbruget, og viser vurderingen efter § 38 k

, at forurening, der er en følge af de pågældende aktiviteter, udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal driftsherren foretage foranstaltninger over for forureningen, så det sikres, at den ikke udgør en sådan risiko.

Stk 3. Vurderingen af væsentlig risiko efter stk. 1

og 2 skal ske i forhold til arealets brug på ophørstidspunktet. Dog skal vurderingen ske i forhold til fremtidig brug, hvis der på ophørstidspunktet foreligger en tilladelse til en ændret fremtidig brug af arealet.

Stk 4. Foranstaltninger efter stk. 1

og 2 skal foretages, uanset hvordan og hvornår en forurening er sket, medmindre forureningen er sket før den 7. januar 2013.

Stk 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af foranstaltningerne efter stk. 1

og 2 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her