Iværksættelsesbekendtgørelsen § 6

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 201 af 29. januar 2026

I medfør af § 9, stk. 1, 2. pkt.

, § 30 , § 80, stk. 2 , og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, fastsættes:

Afsnit II Dømte på fri fod

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 2. Afgørelse om afsoningsinstitution

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 6

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Særligt vedrørende sager om personfarlig kriminalitet m.v.

Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf og er hovedforholdet i dommen en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121

, § 123 , §§ 180-182 , § 213 , § 215 , § 215 a , kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266 , § 266 a og § 288 , og er der truffet afgørelse om anbringelse i et fængsel, hvor den dømte ikke kan modtages senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre, jf. § 25, stk. 2 , skal den fængselskreds, hvor fængslet er beliggende, skaffe plads i et andet fængsel eller, hvis fængselsstraffen ikke overstiger 6 måneder, i et arresthus (Københavns Fængsler). Det samme gælder, hvis den dømte er straffet efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4 , eller § 13, stk. 2 eller 4 . Det samme gælder endvidere, hvis politidirektøren har underrettet Danmarks Fængsler om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke). Det samme gælder desuden, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.

Stk 2. Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf efter straffelovens § 210

eller §§ 216-236 (kapitel 24) , vurderes det, jf. anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 , hvorvidt fængselsstraffen indledningsvis skal fuldbyrdes i en visitations- og observationsafdeling. Kan afdelingen ikke modtage den dømte senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre, jf. § 25, stk. 2 , skal der skaffes midlertidig plads i et åbent fængsel, eller hvis fængselsstraffen ikke overstiger 6 måneder, i et arresthus (Københavns Fængsler). Findes fuldbyrdelse i åbent fængsel betænkeligt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 22 , træffes der afgørelse om, hvorvidt fuldbyrdelse i stedet skal ske i lukket fængsel.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her