Investeringsforeningsloven § 55

Lov om investeringsforeninger m.v..

Lov nr. 597 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 17. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Afsnit IV Generalforsamling og ledelse m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 8. Ledelse m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 55

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ledelsesmedlemmernes habilitet m.v. i danske UCITS

Medlemmer af ledelsen af en investeringsforening eller en SIKAV, dens depotselskab og dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra investeringsforeningens eller SIKAV’ens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til investeringsforeningen eller SIKAV’en eller erhverve sådanne aktiver fra investeringsforeningen eller SIKAV’en. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk 2. Medlemmer af ledelsen af en værdipapirfonds depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelsen i værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab overdrage værdipapirer eller andet til værdipapirfonden eller erhverve sådanne aktiver fra værdipapirfonden. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk 3. Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem investeringsforeningen eller SIKAV’en og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem foreningen eller SIKAV’en og tredjemand, hvis medlemmet af ledelsen har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod foreningens eller SIKAV’ens interesse.

Stk 4. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler, der vedrører værdipapirfonden og den pågældende selv, eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler, der vedrører værdipapirfonden og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod værdipapirfondens.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her