Investeringsforeningsloven § 48g
Lov om investeringsforeninger m.v..
Lov nr. 597 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 17. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit IV Generalforsamling og ledelse m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 8. Ledelse m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 48g
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en investeringsforening skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.
Stk 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.
Stk 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis investeringsforeningen sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i investeringsforeningen.
Stk 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her