Investeringsforeningsloven § 169
Lov om investeringsforeninger m.v..
Lov nr. 597 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 17. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit X Tilsyn og afgifter m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 16. Tilsyn og afgifter m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 169
Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder udenlandske UCITS eller danske UCITS, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU-medlemsstater.
Stk 2. Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS eller en dansk UCITS, jf. stk. 1 , kan Finanstilsynet
1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,
2) tillade, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller
3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.
Stk 3. Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2 , kan undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.
Stk 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her