Investeringsforeningsloven § 112
Lov om investeringsforeninger m.v..
Lov nr. 597 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 17. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit VIII Ophør
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 13. Afvikling, inddragelse af tilladelse, likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning, overflytning, statusændring og omdannelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 112
Afvikling
Beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV eller afdeling i en af disse træffes af generalforsamlingen, jf. dog § 116 .
Stk 2. Generalforsamlingens beslutning om afvikling i henhold til stk. 1 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling.
Stk 3. Beslutning om afvikling af en værdipapirfond eller en afdeling i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Bestyrelsen skal i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling orientere investorerne, herunder oplyse, hvornår afvikling forventes gennemført.
Stk 4. Bestyrelsens beslutning om afvikling i henhold til stk. 3 skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling.
Stk 5. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af en beslutning i henhold til stk. 1 og 3 . Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at afvikling skal ske ved likvidation og udpege en likvidator.
Stk 6. Finanstilsynet kan, hvis hensynet til en dansk UCITS’ investorer eller kreditorer taler herfor, bestemme, at afvikling skal ske ved likvidation.
Stk 7. Reglerne i stk. 1-6 finder ikke anvendelse for afvikling efter § 119, stk. 7 , § 125, stk. 7 , og § 130, stk. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her