Investeringsforeningsloven § 10
Lov om investeringsforeninger m.v..
Lov nr. 597 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 17. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit II Tilladelse, godkendelse af vedtægter, depotselskab, eneret og master-feeder-struktur
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 3. Tilladelse til danske UCITS, godkendelse af vedtægter m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 10
Tilladelse til SIKAV’er
Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis
1) SIKAV’en er gyldigt stiftet i henhold til § 7, stk. 2-4 ,
2) kravene i § 3, stk. 1-3 og 5 , er opfyldt,
3) medlemmerne af SIKAV’ens bestyrelse opfylder kravene i § 57 og Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 23 ,
4) SIKAV’en eller administrationsselskabet, hvis SIKAV’en har delegeret den daglige ledelse hertil, har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Union, der fastlægger SIKAV’ens forretningsadfærd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3 , jf. § 57, stk. 9 ,
5) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens vedtægter,
6) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens valg af depotselskab, jf. § 25 ,
7) SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,
8) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 2, nr. 19 , mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
9) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,
10) SIKAV’en har hjemsted i Danmark og
11) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 2 .
Stk 2. En ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1-3 , 6 og 7 , skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1 , kan SIKAV’en påbegynde sin virksomhed med at investere midlerne modtaget fra investorerne.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her