Integrationsloven § 4
Lov om integration af udlændinge i Danmark.
Lov nr. 474 af 1. juli 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 16. april 2026, som ændret ved lov nr. 1750 af 29. december 2025Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kapitel 2. Kommunalbestyrelsens opgaver
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3 , introduktionsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a og 4 , introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a , udbetaling af kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik til udlændinge omfattet af et introduktionsprogram, jf. kapitel 5 , udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6 , og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.
Stk 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering, jf. § 10, stk. 1 . Falder den 1. i en måned i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for en flygtning til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter afgørelsen om visitering.
Stk 3. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen. Ansvaret efter stk. 1 for familiesammenførte udlændinge og indvandrere omfattet af § 2, stk. 6, nr. 1-8 , påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgning om opholdstilladelse indgives her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere omfattet af § 2, stk. 6, nr. 9 , påhviler kommunalbestyrelsen i bopælskommunen fra det tidspunkt, hvor det er godtgjort, at den pågældende udlænding opfylder betingelserne i § 2, stk. 6, nr. 9 , og senest på tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3 , eller hvor den familiesammenførte udlænding eller indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram, introduktionsforløb og udbetaling af kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik efter de nærmere regler i kapitel 4-5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5 .
Stk 5. Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3 , påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3 , medmindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her