Integrationsloven § 39

Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til udlændingens eller denne families økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift, for en udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgifterne.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en udlænding, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Stk 3. Hjælp efter stk. 1

og 2

ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen flytter til, jf. dog stk. 5

.

Stk 4. Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter stk. 1

kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Stk 5. Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1

og 2

kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Hjælpen ydes af den kommune, udlændingen fraflytter.