Integrationsloven § 26a

Lov om integration af udlændinge i Danmark.

Lov nr. 474 af 1. juli 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 16. april 2026, som ændret ved lov nr. 1750 af 29. december 2025

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kapitel 5. Pligt til tilmelding som arbejdssøgende, rådighedsvurdering m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 26a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En jobparat udlænding skal være aktivt jobsøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Stk 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik

, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende, og kommunen har pligt til at sikre dette. De regler, som fastsættes i medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som jobsøgende.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4

, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt ind på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog, er fyldestgørende.

Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale joblog, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.

Stk 5. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når kommunalbestyrelsen forlanger det.

Stk 6. Kommunalbestyrelsen skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding lægger oplysninger på Jobnet eller i kommunens digitale cv-løsning eller digitale joblog, hvis udlændingen anmoder herom.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her