Integrationsloven § 23b
Lov om integration af udlændinge i Danmark.
Lov nr. 474 af 1. juli 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 16. april 2026, som ændret ved lov nr. 1750 af 29. december 2025Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kapitel 4. Introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23b
Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk 2. Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
Stk 3. Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Stk 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik, jf. stk. 1 , udgør
1) op til 4 uger for en jobparat udlænding, jf. dog nr. 2 ,
2) op til 13 uger for en jobparat udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
3) op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.
Stk 5. For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3 , kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Stk 6. Reglerne i §§ 63 og 64 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her