Integrationsloven § 1

Lov om integration af udlændinge i Danmark.

Lov nr. 474 af 1. juli 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 16. april 2026, som ændret ved lov nr. 1750 af 29. december 2025

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kapitel 1. Formål m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 1

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge har mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive selverhvervende og aktivt deltage i og bidrage til det danske samfund på lige fod med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Dette skal ske gennem en indsats, der

  1. 1) tager udgangspunkt i udlændingens ansvar for sin egen integration,

  2. 2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,

  3. 3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og

  4. 4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

Stk 2. Loven har endvidere til formål at sikre, at nyankomne udlændinge bliver bekendt med, at rammerne for udlændingens ophold i Danmark defineres af den enkeltes opholdsgrundlag.

Stk 3. Loven har endelig til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her