Indsendelsesbekendtgørelsen § 2
Bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed.
Bekendtgørelse nr. 859 af 18. juni 2025I medfør af § 99 d, stk. 4 , § 137 j, stk. 5 og § 137 n, stk. 3 , § 138, stk. 8 , § 138 a, stk. 4 , § 148 a , § 153 a, stk. 1 og 2 , § 153 b , § 153 c, stk. 2 , § 155 , § 155 b , § 157, stk. 1 og 2 , og § 164, stk. 4, i årsregnskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024, fastsættes:
Kapitel 2. Fælles bestemmelser om ansvarsforhold, underskriftsforhold, kommunikation og sprogkrav samt modtagelse og offentliggørelse af regnskabsdokumenter
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
Ansvarsforhold m.v.
Virksomhedens ledelse er ansvarlig for årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indberettes til Erhvervsstyrelsen i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber, delårsrapporter for børsnoterede virksomheder, rapporter om indkomstskatteoplysninger og bæredygtighedsrapporter, uanset om ledelsen har anmodet en rådgiver, f.eks. en revisor eller en advokat, om at forestå indberetningen til styrelsen.
Stk 2. Erhvervsstyrelsen kan i indtil 5 år fra modtagelsen af et regnskabsdokument, jf. stk. 1 , kræve, at virksomheden indsender dokumentation for, at det pågældende regnskabsdokument er udarbejdet, eventuelt revideret, og godkendt samt indberettet til styrelsen i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægterne, jf. årsregnskabslovens § 160 .
Stk 3. Indberetteren indestår over for Erhvervsstyrelsen for, at det er den endelige, godkendte version af regnskabsdokumentet, jf. stk. 1 , som er indberettet til styrelsen, og for de underskriftsforhold, som fremgår af § 28, stk. 9 , § 29, stk. 6 , § 30, stk. 6 , og § 31, stk. 3 . Erhvervsstyrelsen kan i indtil 5 år fra modtagelsestidspunktet kræve, at indberetteren indsender dokumentation for at have opfyldt sine forpligtelser i henhold til denne bekendtgørelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her