Indsendelsesbekendtgørelsen § 17

Bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed.

Bekendtgørelse nr. 859 af 18. juni 2025

I medfør af § 99 d, stk. 4

, § 137 j, stk. 5 og § 137 n, stk. 3 , § 138, stk. 8 , § 138 a, stk. 4 , § 148 a , § 153 a, stk. 1 og 2 , § 153 b , § 153 c, stk. 2 , § 155 , § 155 b , § 157, stk. 1 og 2 , og § 164, stk. 4, i årsregnskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024, fastsættes:

Kapitel 3. Indberetning af årsrapport

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved indberetning af årsrapport i Regnskab Basis omdannes de indtastede oplysninger til en Inline XBRL-fil, hvor årsrapporten præsenteres i læsbar format og en XBRL-fil, hvor årsrapporten præsenteres i et maskinlæsbart format.

Stk 2. Ved indberetning af årsrapport i Regnskab Special skal virksomheden anvende XBRL-format specifikation 2.1 og Inline XBRL-format specifikation 1.1 i en af Erhvervsstyrelsen fastsat taksonomi. Taksonomien skal tilgås via hjemmesiden www.erst.dk. Inline XBRL-format består af én fil, som Regnskab Special omdanner til en eller flere XBRL-filer, der indberettes sammen med Inline XBRL-filen.

Stk 3. Virksomheder, som udarbejder årsregnskabet og/eller koncernregnskabet efter IFRS, skal indberette en Inline XBRL-fil, som både anvender den danske taksonomi efter årsregnskabsloven samt ESEF-taksonomien, som offentliggøres af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Stk 4. I den læsbare del af årsrapporten kan årsrapporten inden for rammerne af årsregnskabsloven præsenteres med andre, mere specifikke benævnelser end i den strukturerede del af årsrapporten samt med eksempelvis logo, billeder og grafer forudsat, at oplysningerne i den læsbare del af årsrapporten svarer til de data, der indberettes i den strukturerede del af årsrapporten, jf. dog § 21, stk. 1

.

Stk 5. Erhvervsstyrelsen offentliggør Inline XBRL-filen, jf. stk. 1-3

, XBRL-filen, jf. stk. 1-3 , og eventuelle andre sammenlignelige dataformater, som Erhvervsstyrelsen danner på baggrund af XBRL-filen med henblik på at give regnskabsbrugere adgang til årsrapporten via hjemmesiden www.data.virk.dk. Ved kontrol af årsrapporter, jf. årsregnskabslovens §§ 159-159 b og 161 a , anvendes såvel Inline XBRL-filen som XBRL-filen og anden relevant information.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her