Inddrivelsesloven § 1b
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Lov nr. 1333 af 19. december 2008, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 814 af 9. juni 2020, lov nr. 1565 af 12. december 2023, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 696 af 20. juni 2025, lov nr. 730 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 238 af 3. februar 2026Loven træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for tilskudsåret 2009.
§ 1b
Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse
En kommunalt ejet forsyningsvirksomhed kan vælge, at ingen af forsyningsvirksomhedens fordringer, der endnu ikke er eller har været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal være omfattet af loven, jf. dog 4. pkt. og stk. 3 . Valget skal for at få gyldighed meddeles restanceinddrivelsesmyndigheden senest den 1. juli 2020, dog senest 6 måneder fra forsyningsvirksomhedens opnåelse af retsevne, og har virkning fra modtagelsesdatoen. Efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget denne meddelelse, kan forsyningsvirksomhedens fordringer, der endnu ikke er eller har været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. dog stk. 2 . Renter og gebyrer, der vedrører fordringer, der allerede er eller har været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, fordringer, som sådanne gebyrer vedrører, og opskrivningsfordringer til disse fordringer omfattes ikke af det valg, der kan foretages efter 1. pkt .
Stk 2. Når der er gået 3 år eller mere fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af meddelelsen i stk. 1, 2. pkt. , kan den kommunalt ejede forsyningsvirksomhed ved en ny meddelelse til restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at loven med virkning fra modtagelsen af meddelelsen skal gælde for opkrævning og inddrivelse af fordringer, for hvilke den seneste rettidige betalingsdag er dagen for modtagelsen af den ny meddelelse eller senere, og som ikke vedrører fordringer, der omfattes af et valg efter stk. 1, 1. pkt .
Stk 3. § 2, stk. 3, 2. pkt. , og § 11 og rentelovens §§ 9 a og 9 b finder anvendelse for fordringer, for hvilke en kommunalt ejet forsyningsvirksomhed i medfør af stk. 1 har valgt, at loven ikke skal gælde for opkrævning og inddrivelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her