Inddrivelsesloven § 10b
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Lov nr. 1333 af 19. december 2008, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, som ændret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 814 af 9. juni 2020, lov nr. 1565 af 12. december 2023, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 696 af 20. juni 2025, lov nr. 730 af 20. juni 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025 og lov nr. 238 af 3. februar 2026Loven træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for tilskudsåret 2009.
§ 10b
Nedsættes det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og lønindeholdt efter § 10 eller efter den tidligere gældende § 10 a , jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som følge af en indeholdelsespligtigs korrektion af et indberettet beløb til indkomstregisteret, fastholdes eventuelle dækninger af fordringer, og restanceinddrivelsesmyndigheden opretter i forhold til skyldner et krav på tilbagebetaling af det nedsatte beløb. Er det indeholdte beløb, som er blevet nedsat, endnu ikke anvendt, herunder hvis beløbet afventer behandling som nævnt i § 10, stk. 10 , kan restanceinddrivelsesmyndigheden dog vælge at foretage udligning i det indeholdte beløb. Er der en igangværende lønindeholdelse hos skyldneren, anses tilbagebetalingskrav efter 1. pkt. for at forfalde til betaling og være under inddrivelse straks ved oprettelsen, og tilbagebetalingskravet kan tilføjes afgørelsen om lønindeholdelse med en afgørelse. Er der ikke en igangværende lønindeholdelse hos skyldneren, opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagebetalingskrav efter 1. pkt. hos skyldneren med en betalingsfrist på 14 dage, der regnes fra afsendelsen af opkrævningen, og med sidste rettidige betalingsdag som forfaldsdag. Tilbagebetalingskrav efter 1. pkt. stiftes ved modtagelsen af den korrigerede indberetning og anses med hensyn til 4. pkt. for at være modtaget til inddrivelse, når betalingsfristen efter 4. pkt. er udløbet, uden at betaling er sket.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her