IEU-loven § 34a

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.
Lov nr. 418 af 6. juni 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 21. april 2026

Kapitel 6. Samarbejde, rådgivning og elevfordeling m.m.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 34a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådet koordinerer endvidere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Stk 2. Regionsrådet kan efter ansøgning fra en selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5

, bortset fra ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser og private gymnasieskole, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådet opgave dog af kommunalbestyrelsen.

Stk 3. De institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af den i stk. 5, nr. 5

, nævnte ungdomsuddannelse i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Stk 4. Samarbejdet efter stk. 3

mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-4 , nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår dog gennem gymnasiesamarbejdet, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk 5. Koordineringen omfatter:

  1. 1) Uddannelsen til almen studentereksamen.

  2. 2) Uddannelsen til hf-eksamen.

  3. 3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen.

  4. 4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen.

  5. 5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

Stk 6. § 8, stk. 2-5

og 7, om kapacitetsfastsættelse og §§ 11 b-12 og 12 b om elevfordeling i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen, udbud af uddannelsen til hf-eksamen, udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen og udbud af uddannelsen til teknisk studentereksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her