IEU-loven § 31

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.
Lov nr. 418 af 6. juni 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 21. april 2026

Kapitel 5. Tilsyn og oplysningsforpligtelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 31

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om uddannelserne, deltagere i uddannelse, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 7

og 8 , til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk 2. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk 3. Børne- og undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil.

Stk 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Børne- og Undervisningsministeriet, mellem institutionen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem institutionen og brugerne af institutionen, herunder om anvendelsen af digital signatur.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her