IEU-loven § 18c

Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.
Lov nr. 418 af 6. juni 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 21. april 2026

Kapitel 3. Tilskud

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 18c

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove. Der kan på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning.

Stk 2. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Stk 3. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Stk 4. Staten kan yde særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning samt for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

Stk 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler efter stk. 1-4

, herunder om betingelser for og beregning af det særlige tilskud efter stk. 2 , om betingelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever efter stk. 3 og om særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg og skoler med lille elevtilgang efter stk. 4 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her