Hygiejnebekendtgørelsen § 4
Bekendtgørelse om fødevarehygiejne.
Bekendtgørelse nr. 1331 af 20. november 2025I medfør af § 4, stk. 1 , § 16 , § 19 , § 32 , § 34, stk. 2 , § 35 , § 36, stk. 1 , § 37, stk. 3 , § 49, stk. 1 , § 50 og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer , jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2025 og § 30, stk. 1 , 3 og 4 , og 34 i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 2. Markedsføring af små mængder primærprodukter m.v. fra primærproducenten direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Rå mælk
Primærproducenter må kun markedsføre rå mælk direkte til den endelige forbruger, når besætningen er indplaceret i niveau 1 i bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.
Stk 2. Primærproducenter skal sikre, at rå mælk ikke markedsføres direkte til den endelige forbruger senere end 24 timer efter, at mælken er udmalket.
Stk 3. Primærproducenter skal sikre, at rå mælk, som ønskes afsat direkte til den endelige forbruger, nedkøles til højst 6 °C straks efter udmalkning.
Stk 4. Primærproducenter skal sikre, at rå mælk, som markedsføres direkte til den endelige forbruger, opfylder kriterierne for celletal, kimtal og antibiotikarester i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, samt opfylder det mikrobiologiske kriterium for E. coli i bilag 1.
Stk 5. Primærproducenter skal sikre, at den i forordningens bilag III, afsnit IX, kapitel I, del III, punkt 3 nævnte kontrol med rå mælk udføres, samt at den rå mælk hver måned undersøges for E. coli.
Stk 6. Hvis den i stk. 5 nævnte undersøgelse af E. coli viser resultater, som ikke overholder de fastsatte grænseværdier, skal primærproducenter ophøre med at markedsføre rå mælk direkte til den endelige forbruger, indtil der foreligger en prøve med et indhold af E. coli under 10 cfu/g.
Stk 7. Primærproducenter kan dog, jf. stk. 6 , fortsætte den direkte markedsføring af rå mælk til den endelige forbruger, hvis indholdet af E. coli ikke overstiger 100 cfu/g, og de foregående 6 undersøgelser ikke overstiger 10 cfu/g. Primærproducenter skal inden en uge efter modtagelsen af det resultat, som ikke overholder grænsen, sikre, at der udtages en ny prøve til undersøgelse for E. coli.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her