Hygiejnebekendtgørelsen § 18
Bekendtgørelse om fødevarehygiejne.
Bekendtgørelse nr. 1331 af 20. november 2025I medfør af § 4, stk. 1 , § 16 , § 19 , § 32 , § 34, stk. 2 , § 35 , § 36, stk. 1 , § 37, stk. 3 , § 49, stk. 1 , § 50 og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer , jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2025 og § 30, stk. 1 , 3 og 4 , og 34 i lov om hold af dyr , jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 7. Assistance hos primærproducenter til hjemmeslagtning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 18
Virksomheder med mobile anlæg og lignende, som yder assistance til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med primærproducenters hjemmeslagtninger af egne dyr til brug i egen husholdning, skal opfylde bestemmelserne i hygiejneforordningen, artikel 3, artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 5-7.
Stk 2. Virksomheder med mobile anlæg og lignende. som yder assistance til slagtning og slagtemæssig behandling i forbindelse med primærproducentens slagtning af fjerkræ eller kaniner til markedsføring fra primærproducenten direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, skal opfylde bestemmelserne i hygiejneforordningen, artikel 3, artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 5-7.
Stk 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2 skal rengøres og desinficeres efter endt arbejde og før primærproducentens ejendom forlades.
Stk 4. Kød, spildevand og animalske biprodukter må ikke medtages fra primærproducentens ejendom efter endt slagtning eller slagtemæssig behandling af dyr, jf. stk. 6 .
Stk 5. Spildevand og animalske biprodukter skal opsamles, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum., jf. stk. 6 .
Stk 6. Vand, der har været anvendt til skoldning af svin i forbindelse med afhåring eller til skoldning af fjerkræ i forbindelse med plukning, kan medtages fra ejendommen, såfremt det efter brug og før ejendommen forlades har været opvarmet til 70 °C i mindst 1 time.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her