Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen § 2

Bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af virksomheder og personer i Finanstilsynets hvidvaskregister.

Bekendtgørelse nr. 1046 af 17. september 2024

I medfør af § 52

og § 78, stk. 6, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024, fastsættes:

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Anmeldelse om optagelse i registeret

Virksomheder og personer omfattet af § 1

skal indgive anmeldelse til Finanstilsynet om optagelse i registeret.

Stk 2. Anmeldelse skal ske ved brug af anmeldelsesblanketten for virksomheders og personers anmeldelse efter hvidvasklovens § 48, stk. 1

, som findes på Finanstilsynets hjemmeside. Anmeldelsen og den dokumentation, der skal indberettes sammen med anmeldelsen, skal indsendes elektronisk til Finanstilsynet.

Stk 3. Virksomheder omfattet af § 1

skal angive følgende oplysninger, når der indgives anmeldelse om optagelse i registeret:

  1. 1) Virksomhedens CVR-nummer.

  2. 2) Virksomhedens navn og adresse.

  3. 3) Oplysninger om den eller de tjenesteydelser, som virksomheden udøver, og som er oplistet i hvidvasklovens bilag 1.

Stk 4. Virksomheders øverste ledelse, daglige ledelse og reelle ejere skal angive følgende oplysninger, når der indgives anmeldelse om optagelse i registeret:

  1. 1) Personens CPR-nummer. Hvis den pågældende ikke har et CPR-nummer, anvendes lignende form for personlig identifikation. Hvis lignende form for personlig identifikation heller ikke haves, angives personens fødselsdato, jf. i øvrigt stk. 5

    .

  2. 2) Personens fulde navn og adresse.

  3. 3) Oplysninger om den eller de tjenesteydelser, som personen udøver, og som er oplistet i hvidvasklovens bilag 1.

Stk 5. For personer, for hvem der skal foretages anmeldelse efter stk. 4

, og som ikke har et CPR-nummer, skal der i forbindelse med registreringen oplyses om fødselsdato og statsborgerskab ved fødslen samt pasnummer eller nummer fra et identitetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland. Kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges anmeldelsen.

Stk 6. Har virksomheden ikke reelle ejere, skal virksomheden anføre de oplysninger, der er nævnt i stk. 4

, for den øverste ledelse og den daglige ledelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her