Husdyrbrugloven § 8
Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v..
Lov nr. 1572 af 20. december 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 21. august 2025Kapitel 2. Krav til placering af anlæg m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Etablering af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug og udvidelse eller ændring heraf, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt inden for følgende afstande:
1) 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning.
2) 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning.
3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer større end 100 m2, jf. dog stk. 2 .
4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.
5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.
6) 15 m til beboelse på samme ejendom.
7) 30 m til naboskel.
Stk 2. Ved etablering af gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning på husdyrbrug skal der desuden være mindst 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m2.
Stk 3. Ministeren for grøn trepart kan for nærmere specificerede dyrearter fastsætte andre afstandskrav, inden for hvilke etablering, udvidelse eller ændring ikke kan finde sted.
Stk 4. Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for nærmere bestemte anlæg, der alene har en begrænset betydning i forhold til omgivelserne.
Stk 5. Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 finder anvendelse for anlæg, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2 , og at afstandskravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag af husdyrgødning, ensilage og lign.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her