Husdyrbrugloven § 16a

Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v..

Lov nr. 1572 af 20. december 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 21. august 2025

Kapitel 3. Godkendelser og tilladelser m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 16a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse.

Stk 2. Husdyrbrug må uanset godkendelsesgrænsen i stk. 1

ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse, hvis husdyrbruget har

  1. 1) flere end 750 stipladser til søer,

  2. 2) flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller

  3. 3) flere end 40.000 stipladser til fjerkræ (høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning).

Stk 3. Godkendelsespligten efter stk. 1

og 2 gælder også, hvis et husdyrbrug, der er tilladt efter § 16 b , udvides eller ændres på en måde, som medfører, at de i stk. 1 eller 2 fastsatte godkendelsesgrænser overskrides.

Stk 4. Husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1

eller 2 , må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Hvis et husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1 , udvides eller ændres på en sådan måde, at grænserne i stk. 2 overskrides, skal husdyrbruget dog godkendes efter stk. 2 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her