Hjemrejseloven § 5

Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven).

Lov nr. 982 af 26. maj 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 1700 af 30. december 2024, lov nr. 1702 af 30. december 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 755 af 20. juni 2025, lov nr. 1344 af 25. november 2025, lov nr. 726 af 1. september 2026, lov nr. 766 af 8. september 2026 og lov nr. 767 af 8. september 2026

Kapitel 5. Hjemrejsekontrakt

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Hjemrejsestyrelsen kan beslutte, at der skal udarbejdes en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år, der er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt.

, eller stk. 2 , jf. stk. 3 , og ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Stk 2. Hjemrejsekontrakten indgås mellem udlændingen og Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsekontrakten har til formål at forberede udlændingens udrejse.

Stk 3. Kan der ikke opnås enighed om hjemrejsekontraktens indhold, træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse herom.

Stk 4. Hjemrejsekontrakten kan løbende revideres og skal fastlægge udlændingens rettigheder og forpligtelser m.v., herunder:

  1. 1) Udlændingens deltagelse i samtaler med Hjemrejsestyrelsen.

  2. 2) Udlændingens deltagelse i hjemrejseforberedende aktivering.

  3. 3) Udlændingens deltagelse i hjemrejseforberedende undervisning.

  4. 4) Udlændingens fremskaffelse af rejselegitimation.

  5. 5) Udlændingens pligt til at udrejse af Danmark ved først mulige lejlighed, jf. § 1

    .

  6. 6) Udlændingens muligheder for at opnå hjemrejsestøtte efter de gældende regler herom.

  7. 7) Udlændingens adgang til bistand ved planlægning og gennemførelse af den faktiske tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

  8. 8) Udlændingens adgang til forlængelse af en fastsat udrejsefrist med indtil 90 dage, med henblik på at et familiemedlem rejser i forvejen og forbereder familiens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Stk 5. Hjemrejseforberedende aktivering og undervisning, jf. stk. 4, nr. 2

og 3 , kan varetages helt eller delvis af eksterne aktører eller kan erstattes af hjemrejseforberedende aktivering og undervisning udbudt af eksterne aktører.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her