Hjemrejseloven § 23a

Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven).

Lov nr. 982 af 26. maj 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 1700 af 30. december 2024, lov nr. 1702 af 30. december 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 755 af 20. juni 2025, lov nr. 1344 af 25. november 2025, lov nr. 726 af 1. september 2026, lov nr. 766 af 8. september 2026 og lov nr. 767 af 8. september 2026

Kapitel 13. Straf

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 23a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Den, der dømmes for ti eller flere overtrædelser af §§ 12

eller 13 inden for 3 på hinanden følgende måneder, påbydes ved dommen at bære elektronisk udstyr, der registrerer den pågældendes færden (elektronisk kontrol). Kan sagen afgøres ved vedtagelsen af et bødeforelæg ved ti eller flere overtrædelser inden for 3 på hinanden følgende måneder, fastsættes påbuddet i bødeforelægget.

Stk 2. Et påbud om elektronisk kontrol efter stk. 1

gives for 1 år. Meddeles et sådant påbud inden udløbet af et tidligere meddelt påbud, bortfalder det tidligere meddelte påbud.

Stk 3. Den periode, hvori en udlænding er påbudt elektronisk kontrol, afbrydes ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Stk 4. Hjemrejsestyrelsen kan beslutte, at et påbud om elektronisk kontrol afbrydes og det elektroniske udstyr aftages, hvis udlændingen straks herefter udrejser eller udsendes.

Stk 5. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om elektronisk kontrol efter stk. 1-4

, herunder om montering og aftagning af det elektroniske udstyr, myndighedernes kontrol, anvisninger i forbindelse med elektronisk kontrol og den pågældendes pligt til at bære og vedligeholde elektronisk udstyr og til at efterkomme myndighedernes anvisninger, og regler om beregning af tidsperioden for påbuddet.

Stk 6. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 5

, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her