Hjemrejseloven § 19
Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven).
Lov nr. 982 af 26. maj 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 1700 af 30. december 2024, lov nr. 1702 af 30. december 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 755 af 20. juni 2025, lov nr. 1344 af 25. november 2025, lov nr. 726 af 1. september 2026, lov nr. 766 af 8. september 2026 og lov nr. 767 af 8. september 2026Kapitel 10. Tilsyn med tvangsmæssig udsendelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 19
Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssig udsendelse.
Stk 2. Tilsynet udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særlig påse, at myndighedernes virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.
Stk 3. Folketingets Ombudsmands tilsyn foretages på grundlag af regelmæssige indberetninger fra Hjemrejsestyrelsen og ved gennemgang af et antal afsluttede udsendelsessager. Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse, og frem til udsendelsen er gennemført.
Stk 4. Folketingets Ombudsmand kan være til stede under udsendelsen af udlændinge.
Stk 5. Folketingets Ombudsmand afgiver en årlig beretning om tilsynets virksomhed. Beretningen offentliggøres.
Stk 6. Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssig udsendelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontexforordningen) med senere ændringer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her