Habitatbekendtgørelsen § 11
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1058 af 22. august 2025I medfør af § 36, stk. 1 og 2, i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, § 46, stk. 4, i lov om skove , jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, § 71, stk. 2 og 4, i lov om naturbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, § 22, stk. 2 og 3 , og § 41, stk. 4, i lov om råstoffer , jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 20. november 2024, § 52, stk. 4, i lov om jagt og vildtforvaltning , jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023, § 75, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, § 13 a i lov om miljøbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, § 70 a i lov om vandløb , jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, § 14 b i lov om okker (Okkerloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af 10. december 2015, § 2, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, § 28 i lov om miljø og genteknologi , jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2017, § 57 a i lov om beskyttelse af havmiljøet , jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, § 38, stk. 2 og 4 , og § 49 b i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken , jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 26. maj 2023, og § 44, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) , jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, fastsættes:
§ 11
Myndigheden kan fravige § 10 , hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands gunstige bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at
1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,
2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,
3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller
4) fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.
Stk 2. Beslutning om at fravige, jf. stk. 1 , træffes af den myndighed, som er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende område.
Stk 3. Før der træffes afgørelse om at fravige, jf. stk. 1 , skal den pågældende myndighed indhente udtalelse fra ministeren for grøn trepart.
Stk 4. Beslutning om at fravige, jf. stk. 1 , skal meddeles ministeren for grøn trepart med henblik på information af Europa-Kommissionen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her