Gødskningsloven § 22

Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget (gødskningsloven).

træder i kraft den 1. januar 2027
Lov nr. 759 af 8. september 2026

Kapitel 4. Udlednings- og gødningsregnskaber m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 22

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for materiale med gødningsværdi som den mængde kvælstof og fosfor, der er i det materiale, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. december, fratrukket kvælstof og fosfor i materiale, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

Stk 2. En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

Stk 3. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om opgørelse af primolageret for virksomheder, der ikke i den forudgående periode har været registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber.

Stk 4. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte regler om planperiodens ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan endvidere fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i materiale med gødningsværdi. Ministeren kan derudover fastsætte regler om de oplysninger, der skal afgives af virksomheder, der ophører med at være registreret i Register for Udlednings- og Gødningsregnskaber. Ministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse, indhold, form, indberetning og frister.

Stk 5. Ministeren for natur og dyrevelfærd kan fastsætte nærmere regler om kvælstof og fosfor i gødning, der modtages og afsættes, jf. stk. 1

, herunder regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen og dokumentation.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her