Godskørselsloven § 3
Lov om godskørsel.
Lov nr. 851 af 21. december 1988, jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 23. marts 2024, som ændret ved lov nr. 306 af 25. marts 2025§ 3
Betingelser for meddelelse af tilladelse
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3 , kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og som opfylder de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.
Stk 2. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2 , kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og
2) udviser god vandel, jf. stk. 6 .
Stk 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2 , kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der ud over at leve op til kravene i stk. 2 har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.
Stk 4. Der kan under de i stk. 1- 3 nævnte betingelser meddeles tilladelse til her i landet etableret foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Der kan ligeledes meddeles tilladelse til offentlige myndigheder og virksomheder.
Stk 5. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1-4 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af transportministeren.
Stk 6. Transportministeren fastsætter nærmere regler om det vandelskrav, som virksomheden skal opfylde, jf. stk. 2, nr. 2 , og artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her