Gasforsyningsloven § 10c

Lov om gasforsyning.

Lov nr. 449 af 31. maj 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 3. november 2025, som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 923 af 18. maj 2021 og lov nr. 1594 af 28. december 2022

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Kapitel 3. Systemet, opstrømsanlæg og bygasnet

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10c

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Certificering af ejermæssig adskillelse

Efter forudgående ansøgning certificerer Forsyningstilsynet transmissionsselskaber, hvis de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 10 b

.

Stk 2. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene i § 10 b

til enhver tid er opfyldt.

Stk 3. Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1

, skal underrette Forsyningstilsynet om enhver planlagt transaktion, der har betydning for overholdelse af kravene i § 10 b .

Stk 4. Forsyningstilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Forsyningstilsynet

  1. 1) modtager en underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner som nævnt i stk. 3

    ,

  2. 2) har en formodning om, at kravene i § 10 b

    ikke længere er opfyldt, eller

  3. 3) modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.

Stk 5. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt, hvis Forsyningstilsynet ikke har truffet udtrykkelig afgørelse herom. Forsyningstilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6

er afsluttet.

Stk 6. Forsyningstilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Europa-Kommissionen handler herefter i overensstemmelse med proceduren i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.

Stk 7. Stk. 1-6

finder ikke anvendelse på transmissionsselskaber, der kontrolleres af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande uden for EU.

Stk 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificering, tilsyn og underretning som nævnt i stk. 1-3

. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for selskaber omfattet af stk. 7 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her