Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 45
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v..
Lov nr. 1164 af 19. december 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 469 af 14. maj 2025, lov nr. 704 af 20. juni 2025, lov nr. 1627 af 16. december 2025, lov nr. 1628 af 16. december 2025, lov nr. 1750 af 29. december 2025 og lov nr. 303 af 24. februar 2026Loven træder i kraft den 1. juli 1950. Fra samme tidspunkt ophæves § 77 i forordning af 13. december 1793 om vejvæsenet, § 6 i forordning af 9. juli 1817 om nogle nøjere bestemmelser til forordning af 29. oktober 1794 angående hegn og fred for jorder i Danmark samt lov om hegn af 6. marts 1869.
Kapitel 6. Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 45
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1 . og 2 . pkt. gælder også varetægtsfængsling.
Stk 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Beløbet kan ikke overstige pensionen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetaler Udbetaling Danmark den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen. Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk. 2 i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2 ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2 til kommunen.
Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en person, der er omfattet af stk. 1 , kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter som nævnt i § 18, stk. 1 og 4 . Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.
Stk 5. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 .
Stk 6. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter § 107, stk. 2 , §§ 108-110 i lov om social service eller efter § 47 i ældreloven , udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.
Stk 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 6 , og § 44 b, stk. 1 ,
2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service ,
3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her