Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 8
Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024, som ændret ved bekendtgørelse nr. 240 af 3. februar 2026I medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt. , § 2, stk. 1, 1. pkt. , og stk. 13 , § 3, stk. 8, 1. og 3. pkt. , § 4, stk. 13 , § 5, stk. 2 og 3 , § 6, stk. 1, 3. pkt. , § 6 a, stk. 4 , § 7, stk. 4 , § 9 a, stk. 7 , § 9 b, stk. 2 , § 10, stk. 6, 4. pkt. , stk. 7, 4. pkt. , og stk. 12 , § 12, stk. 3 , § 14, stk. 2 , § 15, stk. 8 , § 15 a, stk. 16 , § 16, stk. 9 , § 17, stk. 3 , § 18 b , § 18 c , § 18 j, stk. 6 , og § 18 l, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige , jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, som ændret ved lov nr. 1565 af 12. december 2023 og lov nr. 238 af 3. februar 2026, § 5, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 1. marts 2021, § 91, stk. 4 , og § 92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som ændret ved lov nr. 331 af 28. marts 2023 og lov nr. 727 af 20. juni 2025, § 5, stk. 2, i lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden , som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, § 997, stk. 2, 2. pkt. , og § 1013, stk. 2, i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, og § 35, stk. 3, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 13. oktober 2025, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:
Kapitel 2. Overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden, deres indplacering i dækningsrækkefølgen, afvisning, tilbagekaldelse og tilbagesendelse samt korrektioner af fordringer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter skriftligt skyldneren om oversendelsen.
Stk 2. Indsigelser fra skyldner om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser herom i lovgivningen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog beslutte, at indsigelser om kravets eksistens eller størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere tilbagesende kravet til fordringshaveren, hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid.
Stk 3. Ved restanceinddrivelsesmyndighedens tilbagesendelse af fordringer efter § 2, stk. 2, 4. pkt. , og stk. 6, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og ved tilbagekaldelse af fordringer, jf. § 2, stk. 11 og 12, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige , sender restanceinddrivelsesmyndigheden de renter, der er påløbet, mens fordringen har været under inddrivelse, og som er under inddrivelse, til fordringshaveren eller den, der på vegne af denne har tilbagekaldt eller fået tilbagesendt fordringerne.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her